Misa Firma Yoga
FIRMA YOGA - Skab din egen rummelighed
”I Telia lægger vi stor vægt på at vores medarbejdere er glade samt at de har et godt arbejdsmiljø. Sallys professionelle og personlige undervisning, har givet medarbejderne større overskud og rummelighed til at modstå de udfordringer der findes i deres dagligdag.„ Jakob Nørr, Telia Danmark
► Hvad er yoga?
Yoga er verdens ældste teknik til at styrke og afspænde krop og psyke – og ikke mindst i dag, hvor mennesker mere end nogensinde udsættes for stress og ubalanceret levevis, er yoga et fantastisk middel til at skabe harmoni i krop og psyke.
► Hvad får virksomheden ud af yoga?
”Tilfredse medarbejdere tjener guld til bundlinjen. Fokus på de bløde værdier giver hårde resultater i kolde kontanter. Arbejdsglæde og indtjening går hånd i hånd i virksomheden, og medarbejdernes tilfredshed kan spores direkte ned til den endegyldige bundlinje”. Berlingske Nyhedsmagasin 19. nov. 2004
► Hvad får medarbejderne ud af yoga?
”Med yoga får medarbejderne et redskab til at holde stress, træthed, fysiske og psykiske arbejdsskader for døren, og så giver yoga overskud og velvære for alle både arbejdsmæssigt og privat”. Berlingske Nyhedsmagasin 19. nov. 2004
► Alle kan dyrke yoga
Uanset alder køn og kondition. Alt hvad der kræves er motivation, et egnet lokale og lysten til et sundere og rigere liv.
► Min undervisning består af 3 vigtige grundprincipper:
Åndedræt
Et dybt og bevidst åndedræt betyder sundere kredsløb, større iltoptagelse i blodet og bedre psykisk balance.
Bevægelse
Korrekte yogastillinger træner alle dele af kroppen. Rygsøjle, muskler og led strækkes, knoglerne styrkes og vedligeholdes.
Afspænding
Dyb afspænding afslapper kroppen, fjerner spændinger, skaber ro i sindet og efterlader en dejlig følelse af veloplagthed og energi.
► Sally Tautoft
Uddannet i 1991 i Kreativ Yoga hos Aase Kristensen.
Har undervist og trænet i over 19 år og har deltaget i utallige yoga- og kropsterapikurser herhjemme og i udlandet. Ligeledes deltaget og undervist i flere workshops indenfor stress og personlig udvikling..
Er stifter og leder af Misa yoga skole, som tilbyder undervisning, uddannelse, yogarejser og firmayoga
Visionen er at brede yogaens seriøsitet og rummelighed så enkelt som muligt. Gennem positiv og direkte instruktion genoplever eleverne deres styrke, smidighed og livsglæde.
► Referencer
Nordea, Telia, Man Diesel, Dr-Byen, Danmarks Radio, Folketinget, Kommunedata, Lo-Skolen, RealDania, Lederne m. flere.
► Udtalelser
” Vi har i København fokus på "Sundhed og Velvære", og én af de ting der er sat i gang er yoga. Sally er en meget dygtig og erfaren instruktør, som forstår at tilpasse sin undervisning til den enkelte. Hun er yderst engageret og brænder virkelig for det hun gør, faktisk bliver man nærmest afhængig” Jette Boss, Nordea
”I Telia lægger vi stor vægt på at vores medarbejdere er glade samt at de har et godt arbejdsmiljø. Sallys professionelle og personlige undervisning, har givet medarbejderne større overskud og rummelighed til at modstå de udfordringer der findes i deres dagligdag. Det har ikke blot styrket deres koncentration og kreativitet, men også gjort dem mere produktive og bedre rustet til at håndtere stressede situationer. Derudover har Sallys altid positive og hjertelige personlighed smittet af på deltagerne, så alle, øvet som nybegynder, har følt sig velkommen”. Jakob Nørr, Telia Danmark
► Misa Yoga
V/ Sally Tautoft
Liden Gunvers Vej 16
2300 København S
Tlf. +45 27 28 32 35
www.misa.dk




