Om Misa

 
 

 

 

      Misa Yoga ønsker alle et Godt Nytår

  

 

"Yoga henvender sig til den enkelte og lærer ham at finde sig selv.

Den kommer ikke som en ny lære for at sætte en ny ramme om tilværelsen

og forandre lidt på synspunkt og belysning. Den rydder alt bort der spærrer for udsigten,

så at det enkelte menneske kan komme til at se sig selv som den han virkelig er

og den bliver ikke hængende der, hvor alle religioner og læresystemer er blevet hængende:

 i troen på sin egen ufejlbarlighed.

Yogaen der gennemtrænger alle illusioner

 trænger også gennem sin egen."

                                  Johannes Hohlenberg

 

Hej.

 

Hvis det er første gang du besøger vores hjemmeside, så tag en tur rundt på siden og læs lidt om Misa Yoga.

 

Hos Misa Yoga undervises der i Hatha yoga.

 

Vi kører med 2 niveauer, hvor Niveau 2 kræver mere energi og fysisk udholdenhed end Niveau 1

 

Efter en prøvetime, som altid foregår på niveau 1, kan man deltage frit på alle hold,

alt efter stemning og tid. Begge niveauer starter med stillinger i bevægelse og koncentration

på åndedrættet, for at opvarme og strække kroppens muskler og skabe fokusering. 

 

Det videre forløb i undervisningen består af stående, liggende, siddende og

omvendtstående stillinger, hvor vi bliver i længere tid i stillingen og arbejder

intenst med hver enkelt detalje og fokus på vejrtrækningen.

Alle klasser afsluttes med 10 -15 min. guidet afspænding og/eller meditation,

som er en uundværlig del af enhver yogaklasse.


Der lægges vægt på små hold (højst 12 elever), nærvær og tid til

den enkelte elev via individuel korrektion og fysiske rettelser

 

Visionen er at formidle yogaens rummelighed på en enkel og seriøs måde.

 

Gennem positiv og direkte instruktion genoplever eleverne deres

styrke, smidighed og livsglæde.

 

Efter endt undervisning opleves en større indre ro, rummelighed og en voksende energi.

 

Ved siden af yogaundervisning tilbyder vi en yogainstruktør-uddannelse

og yogaferier til Grækenland, Tyrkiet, Thailand og Indien og ligeledes firma yoga.

 

Derudover er der mulighed for at købe yogaudstyr bl.a. yoga-måtter i en god og skridsikker kvalitet.

 

 

Nye vinterhold starter fra d. 4. januar - 10. maj 2012 ialt 15 uger

 

 

Vi ses -

 

 Kh

  

Sally Tautoft